Architecture, Women and Sports
Laura Munch Danish Foundation for Culture and Sport Facilities
Mette Mogensen COWI A/S
I Norden er en stor del af idrætsanlæggene offentligt finansierede, men alt for mange er utidssvarende i forhold til kvinders behov for motion. Bør offentlige - og dermed skattefinansierede idrætsfaciliteter ikke være til gavn for kvinderne også - og hvad er det egentlig, der skal til?
De store idrætsbyggerier er fra 1960'erne og 1970'erne og bygget med de daværende brugere for øje. Det var primært unge mænd, som var boldspillere. I dag er halvdelen af alle idrætsudøvere kvinder, og et flertal af dem dyrker de blødere idræts- og motionsaktiviteter som gymnastik, dans, yoga, når de motionerer inden døre.
En kvinde fortæller, at hun i en idrætshal gerne vil have et sted til udstrækning, der ikke som det nuværende er placeret i et hjørne i en trappegang lige der, hvor man kommer ud af to omklædningsrum. Placeringen generer hende så meget, at hun ikke bruger det. Hun efterlyser derfor et andet sted hvor "det er normalt, at man sidder og strækker ud". Det er altså ikke blot et spørgsmål om at poste flere penge ind i anlæggene - men ligeså meget om omtanke og i dette eksempel - forståelse for kvinders blufærdighedsgrænser - når idrætsanlægget skal designes. For 2/3 af de kvindelige idrætsaktive har det nemlig negativ indflydelse på den gode idrætsoplevelse, hvis folk kan se på dem udefra, når de er aktive.
Tilsvarende er tryghed et stort issue for kvindelige idrætsaktive: En løbesti kan være nok så god og velbelyst. Men er den placeret uden omtanke for tryghed, sammenhæng med befolkede byrum etc., er det ikke en idrætsfacilitet for en enlig kvindelig løber. Undersøgelser viser, at det for 50 % af kvinderne er 'meget vigtigt' at føle sig tryg på aktivitetsstedet.
Opgaven for nutidens og fremtidens idrætsbygherrer er todelt, hvis både mænd og kvinder skal føle sig hjemme i idrætsanlæggene: De nye anlæg skal skabe rammer, der også understøtter de idrætsvalg, mange kvinder har: Gymnastik, fitness, aerobic, dans, yoga m.v. Samtidigt skal byggerierne også stemningsmæssigt og socialt imødekomme den måde, både kvinder og mænd bruger idrætsanlæggene på.
Oplægget ridser dels udfordringerne op ved at skabe anlæg, der henvender sig godt til både kvinder og mænd og giver dels eksempler på nye og ombyggede anlæg, der har formået at sætte nye standarder for hvordan man også favner de 'nye' idrætsgrene, der særligt appellerer til kvinder - både i forhold til faciliteter og i forhold til de sociale og psykologiske faktorer, der også er en del af virkeligheden.
