Hvis man definerer afvigelse statistisk – som noget, der afviger fra flertallet eller fra det, der findes mest af – så er denne bog signifikant afvigende. Også selvom man afgrænser den statistiske udregning til at omfatte sociologiske bøger om sport. Der findes nemlig meget få bøger, der som hovedtema fokuserer på sociologiske aspekter af afvigelse inden for sportens verden. En af de få, der findes, og som udkom, sandsynligvis mens den her anmeldte bog var på skrivebrættet, bør dog fluks nævnes for interesserede læsere: New Perspectives on Sport and ’Deviance’. Consumption, Performativitet and Social Control af de britiske sociologer Tony Blackshaw og Tim Crabbe, udgivet af Routledge i 2004. Bogen skal ikke anmeldes her, men den skal nævnes som supplement til Atkinsons og Youngs bog, da den er mere teoretisk dybdegående og giver en fyldig oversigt over, hvad der er skrevet indenfor området – i hvert tilfælde indtil den udkom i 2004.

Sportssociologerne Atkinson og Young har til gengæld bidraget med en undervisningsegnet (på højere eller mellemlange uddannelser) bog om emnet. Den er pædagogisk opbygget med eksempler, undervisningsspørgsmål og supplerende litteratur til hvert af bogens ni kapitler, og litteraturreferencerne rækker til og med 2007. Tydeligvis er det ikke den statistiske definition af afvigelse, bogen bygger på. En entydig definition præsenteres ikke direkte – desværre, kan man sige, når bogen i øvrigt er undervisningsrettet – men interessen for afvigelse centreres om normbrydende praksisser i sporten såvel som deciderede regelbrud. Forfatterne formår at inddrage klassisk og nyere sociologisk litteratur og masser af eksempler fra sportens verden, der er med til at illustrere det vanskelige ved at karakterisere normer – og dermed vel også afvigelse.

Selvom man fortsat i mange skriverier om sport, i faglitteraturen såvel som i politiske skrifter og massemedier, ser sporten fremhævet med sin funktionelle rolle i kraft af sine normaliserende og ’gode’ egenskaber, så er sportens ’afvigelser’ i bemærkelsesværdig voldsom grad i fokus i faglitteratur og medier. Men litteratur og medier, der behandler ’afvigelse’ eksplicit samt begrebsligt og fagligt indsigtsgivende er en sjælden foreteelse. Deviance and Social Control in Sport lever op til dette og formår at demonstrere, hvorledes sport ikke har en entydig rolle, men er en kontingent og til tider sårbar institution og praksis, der også rummer kriminelle, voldelige, sygelige og politisk farlige dimensioner.

Boken inneholder relativt lite om fotball som sådan, med unntak av en del relativt kortfattede diskusjoner av spillets taktiske utvikling.

Ja, bogens tyngde ligger i sportens ’sociale problemer’, der danner kapiteloverskrifterne som eksempelvis ”Animal Violence in Sport” (kapitel 3) eller ”Body Pathologies in Sport” (kapitel 4) eller ”Terror and Security in Sport” (kapitel 8), og behandler, hvorledes en overskridelse af normer kan være uhensigtsmæssig, uheldig, farlig eller ulovlig. Ekstatiske eller transcenderende oplevelser, som i nyere sociologi om ’afvigelse’ også ville være en del af spektret til faglig belysning, er ikke vægtet i bogen. Sociologien om afvigelse har måske ellers netop overlevet ved at inddrage fascinationer af det irrationelle, tiltrækning af leg med livet, død, vold, oplevelser, der ikke er styret af moral, men af æstetik, morbide interesser eller andet? I hvert tilfælde har flere, bl.a. C. Sumner i bogen The Sociology of Deviance: An Obituary, 1994, karakteriseret afvigelsessociologien som uddøende i takt med en teoretisk og empirisk problematisering af binære relationer som normalitet–afvigelse, kvinde–mand, konsensus–konflikt etc. og vanskelighederne ved at karakterisere ’normer’. Hvis man lader afvigelsesperspektivet række ud over binære relationer, vil der med større sandsynlighed åbne sig en verden af noget, der ikke kun er ’problemer’. Og selvom bogens ærinde er at kombinere kriminologi og sportssociologi, er det ikke umiddelbart indlysende, hvorfor ’sociale problemer’ som vold, patologier, dyremishandling, doping, sygdomme, kriminalitet, offerliggørelse, terror og sikkerhedsproblemer er bærende for bogens temaer. Suset, ekstasen, nydelsen, oplevelsen af ’det anderledes’ er også temaer for kriminologien i forsøget på at forstå ’afvigelsen’ og ikke mindst ’afvigeren’.

Atkinsons og Youngs befrugtning af sociologien og kriminologien om afvigelse med sportsforskning er et læseværdigt projekt, og analyserne af sportens sociale problemer lykkes for dem. Hertil er kun at beklage, at de stirrer sig blindt på ’problemer’, når bogen netop demonstrerer righoldige indsigter i sport og dermed også i, hvad der er med til at drive folk til at dyrke forskellige sportsgrene på mangfoldige måder. At sociologien om afvigelse indtil videre overlever og også udvikler sig skyldes, som nævnt, sandsynligvis en opmærksomhed på andre end funktionelle og problemløsende forklaringer, og her kan sportens univers være en usædvanlig frugtbar kilde til berigelse af empiriske analyser og nuancering af afvigelsesbegrebet. Da bøger med en afvigelsessociologisk tilgang til sport er ved at tage plads i den seriøse faglitteratur, herunder bogen om Deviance and Social Control in Sport, så være hermed fremsat en idé til afvigelsesforskeres kommende bøger om også at favne de mere glædesfyldte ’særoplevelser’ i sport.

© Inge Kryger Pedersen 2009.

---

	Hitta bästa pris på boken hos Prispallen.se
	Kjøp boken fra Capris.no
	Sammenlign priser på bogen hos Pensum.dk
	Buy this book from Amazon.co.uk
	Buy this book from Amazon.com